Arkitekturens billeder

– en børneworkshop på ARKEN

Skyggen fra en hånd

En pige opdager pludseligt at hendes hånd kaster en skygge på papiret. Den sorte runde form kan blive en spændende bygning og hun skynder sig at tegne den af. Hun har nu udkastet til det modelhus hun vil bygge. Tegningen ligner lidt de bygninger af Oscar Niemeyer som hun har set i Arkens udstilling. Formen er buet og bryder med det traditionelle firkantede hus, ligesom Niemeyers arkitektur. I stedet for at tegne noget hun kender, lader hun sig inspirere af et skyggebillede.

Når et skyggebillede kan danne grundlag for en bygning er der åbnet for en forståelse af arkitektur som mere end bare en neutral ramme. Bygninger kan have mangfoldige former der alle vil opleves og læses forskelligt. Både voksne og børn har kendskab til og erfaringer med arkitektur for den er del af vores hverdag. Men som oftest er vores forhold så vanemæssig og funktionspræget at vi sjældent forholder os analytisk til den. I modsætning til maleriet der kan isoleres som en flade på væggen omgiver arkitekturen os. Den involverer os i rum og tid og er derfor sværere at blive bevidst om.

Netop for at gøre opmærksom på hvad arkitekturens former kan betyde, var børn i alderen 5-14 år inviteret til at bruge en dag af deres efterårsferie i ARKENs workshop. Udgangspunktet var de særprægede bygninger af den brasilianske arkitekt Oscar Niemeyer, der vises i den nuværende udstilling.

En by set fra luften og gaden

Er det et kors, eller måske snarere en flyvemaskine der spreder sine vinger ud i landskabet? Børnene og omviseren diskuterer hvad byen Brasilia ligner når man ser den fra luften. Hvad betyder det i det hele taget at byen er formet som et billede? Flyvemaskinen minder om fart og bevægelse. Måske har man villet vise at byen er moderne som en maskine. Korsformen kan bruges til at markere et sted, sige ”her bor vi”. Igennem dialog kommer omviseren og børnene sammen frem til to væsentlige træk ved Brasilia. Den nye hovedstad var nemlig del af et ønske om at bebo større dele af landet og skabe et billede af en moderne nation.

En ting er, hvad byen ligner, når man flyver henover den som en fugle, men noget andet er om den vil opleves sådan. Børnene forsøger at leve sig ind i byen vist på fotografierne i udstillingen.  Hvordan vil det være at opholde sig i korset, bevæge sig ned langs en akse omgivet af store huse? I bil vil man have fornemmelsen af fart som flyvemaskinen får én til at tænke på. Hvis man går vil der derimod være langt, man vil føle sig meget lille. National Kongressens to tårne, der rejser sig for enden af aksen, vil virke meget voldsomme. Det er ikke svært at forestille sig, at det er dér landets styre holder til. Ligesom byen oppefra symboliserer fremdrift, kan man nede i gaden opleve huse, der symboliserer regeringsmagten.

Et hus som en dansende krop

Med sine kurvede linjer ligner Niemeyers dansesal i Pampulha et bugtende landskab og en dansende kvindekrop. Bygningens bløde linier, og mosaikkens bølgemønster, skaber rytme og bevægelse, der får den til at udtrykke sin funktion. Det er et hus hvor der skal danses. Arkitektur som billede og symbol optager Niemeyer. Når han tegner sine bygninger tager de form som bugtende landskaber og kurvede kvindekroppe. Han udnytter jernbetonens skulpturelle muligheder til frit at udfolde sine ideer og skabe svungne organiske former.

Med samme frihed laver børnene modeller, mens de overvejer, hvordan de får dem til at fortælle om en funktion eller en bestemt betydning. Efter at have kigget på en flamingokugle og en papirkegle bestemmer en dreng sig for at lave en bowlingehal. Formerne har givet ham en idé til hvordan han kan få sit modelhus til fortælle hvad det skal bruges til. En anden dreng beretter at han laver et hus der er gult, grønt og blåt så man kan se at det er brasiliansk. Han kender farverne fra fodboldkampe. En pige er i gang med at designe den perfekte skole med to høje tårne og en stor gård.

Der er kvadratiske mælkekartoner, kugler og halve æg af flamingo, papirkegler samt tyndt vævet ståltrådsnet der frit kan formes. Gipsgaze kan lægges på så modellerne bliver mere solide, får et mere helstøbt udseende og kommer til at ligne Niemeyers hvide betonarkitektur. Hurtigt overvinder børnene den barriere, der kan være mod at tænke et hus ud fra disse forskelligartede materialer. De eksperimenterer med formerne og sammensætter dem på fantasifulde måder for at få det helt rigtige hus. Flere overvejer, hvordan man skal bevæge sig i deres bygninger, og hvordan rummene skal forbindes: hvor man skal komme ind, hvor trapper og gangbroer skal placeres.

Steder med stemning – Grotten og Muslingeskallen

En dreng arbejder intenst på et avanceret hus med åben facade og buet tag holdt oppe af søjler. I stedet for at bruge materialernes former klipper han pappet op og klistrer det sammen på ny. Det skal have præcis den organiske figur han har tegnet. Det er svært for ham at få det hele til at hænge sammen, men det lykkes til sidst at skabe en stemningsfuld hule. Hans mor foreslår, at huset skal være et diskotek og hedde ”Grotten”.

To halve flamingoæg bliver placeret skævt ovenpå hinanden og dækket med gips, så de danner en oval. Pigen der laver modellen fortæller at det er en restaurant der skal kaldes ”Muslingeskallen”. Gæsterne skal spise i et hyggeligt rum med buede vægge og et krumt tag. Med navnet får hun understreget, at det sted hun har skabt er noget helt særligt.

Børnene er meget bevidste om at lave huse, der har deres eget individuelle udtryk. Mange får ideer fra udstillingen, lader sig inspirere af National Kongressens tårne og af bygningernes kurvede former, men som ”Grotten” og ”Muslingeskallen” opfinder de fleste nye måder at lade deres modeller betyde eller fortælle på. Når fantasien bliver brugt kan arkitekturen have mange former, og skabe spændende oplevelser og stemninger.

At skabe en by

Der bliver bygget familiehuse, regeringsbygninger, skoler, hospitaler, planetarier, hoteller og militæranlæg. Huse der tilsammen dækker de mange funktioner der indgår i en by. En stor byplan over Brasilia ligger på gulvet. Der kan børnene placere deres færdige modeller inden de skal have dem med hjem. Pigen der har designet restaurant ”Muslingeskallen” tænker længe over hvor den står i forhold til landskabet og de andre huse. Hun beslutter sig for at den skal placeres i et grønt område tæt på vandet. Regeringsbygningen med to høje tårne bliver sat i aksen, mens militæranlægget derimod ligger udenfor centrum. Bygningerne bliver mere betydningsfulde, når de ses sammen på byplanen, syntes flere af børnene. De enkelte huse og funktioner er pludseligt blevet del af en større helhed – de udgør nu en by.

Da workshoppen var omme, var børnene blevet introduceret til en arkitekts formsprog, havde talt om, hvordan bygninger opleves og skaber betydninger, samt selv arbejdet med at udtænke og forme et hus. De havde kombineret nye informationer med deres egen oplevelse af og kendskab til arkitekturens og byens rum. For lige så vel som malerier, betyder og fortæller arkitekturen. Den påvirker os og er derfor både vigtig og sjov at arbejde med.

I forbindelse med skoleferier bliver der holdt workshops på ARKEN. Hvis man ønsker information om tidligere eller kommende workshops kan man finde det på hjemmesiden www.arken.dk. Her er der desuden information om skoletjenestens arrangementer og yderligere oplysninger om Oscar Niemeyer-udstillingen.

Oscar Niemeyer

Den brasilianske arkitekt Oscar Niemeyer er i dag 95 år og arbejder stadig på sit arkitektkontor i fødebyen Rio de Janeiro. Han var med til at introducere den europæiske modernisme til Brasilien og give den en særlig brasiliansk udformning. Hans bygninger er kendetegnet ved en udnyttelse af jernbetonens skulpturelle muligheder og et symbolsk formsprog. Som en af få moderne arkitekter har han designet en by fra grunden, da han var ansvarlig for opførslen af Brasiliens nye hovedstad Brasilia i 1956.

Siden er senest opdateret d. 12. januar 2010 kl. 08.18
WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates