Rumklang

Børn, Kunst og Billeder har sat fokus på børn og arkitektur og afviklet en række forsøgsprojekter sammen med Billedskolen i Aarhus og KulturPrinsen i Viborg. Projekterne er blevet støttet af AKKS og de involverede kommuner samt for Viborgs vedkommende af Kulturfrø-projektet.

I en projektuge blev to 6. klasser fra Vestervang Skole i Viborg udfordret til dels at kigge på byen på en ny måde, og dels til at opdage nye elementer på de kendte steder. Ugen startede med en inspirationstur, som blev fulgt op af workshops og endte med en række installationer for indbudte forældre og søskende i skolens gymnastiksal.

Viborg er andet og mere end historiske byrum – og rum er ikke kun noget man finder indenfor

Idéudviklingen

Efter en brainstorm med bl.a. billedkunstner Anna Marie Holm allierede vi os foruden lærerne Charlotte Søholm (C.S),  Benny Gran og Signe Bohnstedt os med følgende :
arkitekt Anette Poulsen (A.P.), Viborg Kommune
arkitekt Rikke Marie Schumann (R.M.S.) Skanderborg
musiker og komponist Claus Carlsen (C.C.) Odder

Det overordnede tema for projektet rumklang var at forsøge at koble arkitektur og musik. At få børn til at opleve deres egne og byens rum på en ny måde. At gøre dem nysgerrige. Vi opholder os hver dag i mange rum, ofte uden at være bevidst om deres påvirkning. Vi ville give børnene bevidsthed om, at de bygninger og rum vi færdes i til daglig har stor indflydelse på det liv vi lever. Projektet fokuserede på akustik, og rummenes linjer, som også kan udtrykkes i musik. Vi ville gøre det at opleve rum til en kunstnerisk oplevelse. Børnene skulle prøve:
at skærpe evnen til at se
at understrege rumoplevelse med musik
at øve sig i at tænke rum mere abstrakt

Rundturen

Første dag : Rundtur på udvalgte steder i byen. Eleverne kom på oplevelsestur til en række steder og bygninger i Viborgs midtby bevæbnet med en lille bog til at skrive og tegne i. Turen gik i højt solskin fra biblioteket til DSB´s remisebygning til Trappetorvet og derfra til Musikskolen, Viborg Teater og videre til Vandtårnet og Svømmehallen. I rundgangen var indlagt en pause på Viborg kasernes store græsplæne, hvor frokosten blev indtaget på ved udbredte hvide duge. Alle steder blev eleverne præsenteret for en kort og præcis kobling mellem arkitekturen/rummet og musikken. Her er nogle eksempler:
Biblioteket
På biblioteket kom musiker og arkitekt med det samme i dialog med børnene. Med det gamle lydbølgeinstrument en theremine kunne C.C. jonglere med lydbølgerne. Der blev på den måde med det samme trukket en linie mellem arkitektur og musik. Begge er rumskabende og den lydlige dimension giver ro til at opleve arkitekturen.
Som musikeren C.C. udtrykker det : ” Ved at bruge musik og lyd bliver rummet renset for sin daglige funktion.”
Remisen
C. C: ”Her bruges grundplanen som partitur. Grundplanen er en halvcirkel, bestemt af drejesporets funktion. Det store kohorn spiller en lang tone, som aflæses af skinnerne. De kæmpestore trommer spiller gentagelsen.” (Viser de repetative garagedøre).
Vandtårnet
”I vandtårnet valgte jeg et instrument som fysisk lignede vandtårnet, nemlig en basklarinet” siger C.C. og samtidig henledte A.P. børnenes opmærksomhed på vandtårnets massive konstruktion, den bærende kerne og platformen til udsigt.
Teaterrotunden
A.P.  pegede på rummet som mødested og samlingsted med et centrum med en ganske særlig akustik. C. C. supplerer ”I teaterfoyeren valgte jeg en runddans med saxofon i min dervish-kjortel for at understrege cirkelslaget”

På denne måde fik børnene for hvert enkelt sted nogle ganske korte betragtninger om arkitekturen som blev understreget af et lydbillede.

Det videre forløb

Anden og tredje dag blev børnene på skolen delt op i grupper i fire workshops

Musik ”onsite” (med C.C.) ude i en gammel fabrik, ved en bæk, på kraftvarmeværket. Her går børnene på jagt efter reallyde og effekter
Rumdannelse  (med R. M. S.)  Hvordan kan kroppen bruges som rumdanner, indkredsning af rumlige kvaliteter, samarbejdsøvelser m.m. Centralt for dette forløb var at inddrage børnenes egne erfaringer og sanseindtryk og lade dem bruge deres kroppe, for på den måde at gøre abstrakte størrelser som rum og lyd mere tilgængelig
Billedkunst (med lærer) – inspiration og bearbejdning af første dag bl.a. Billedmanipulation på computer. Bygningstegninger, fotos, notater
Tingfinder (med lærer) – indsamle hverdagsting ude-inde til at frembringe lyde og lys med

Fjerde dag: forberedelser til intallationer i gymnastiksalen (holdvis)
Hvilken stemning skal vores hold vælge ? Vælg en – og skab den.

Hvert hold bygger sammen med A.P. og C.C. samt en lærer en stemning/rum op i gymnastiksalen. Virkemidlerne er meget begrænsede  for at fremkalde det rette abstraktionsniveau : nogle baner stof, gamle højttalere, gymnastiksalens tov; skamler, bænke, måtter, lyskanon, stearinlys, mange forskellige musikinstrumenter og børnene selv.

Efter den fælles brainstorm tegnes ”rummet” ned på papir i fugleperspektiv og ansvarsområderne m.h.t. opstillingen fordeles. Herved øves indirekte i at se og forstå en plantegning og et hurtigt sceneskift garanteres.

Femte dag: ”generalprøve” og performance
Fælles morgensamling og morgenkoncert med lysbilleder af arkitekturværker og detaljer. Hvert hold får 30 min. til at genopfriske og afprøve deres installation/performance. De fire præsentationer blev
·        En jungle
·        En park
·        Et diskotek
·        En fabrik og et naturrum med en rislende bæk, dyrelyde osv.

Et kontrastrum med kaos og ro
De hold der ikke øver dette, forbereder en udstilling af tegninger, historier og powerpoint-show fra ugen.

Erfaringer:

Samspillet mellem rum og musik viste sig at være ganske unik. Dels kunne musikken som nævnt understrege rummets geometri (cirkelform/passage/brutalitet/fortættet lyd i kaos) og dels forstærkede musikken hukommelsen om stedet. Lyden blev en del af rumoplevelsen.

Eleverne oplevede en udfordring ved selv at skulle lave egne installationer, og samlede på den måde op på ugens oplevelser. Både de lydmæssige (fabriksbesøg, parker, p-kældre etc.) samt de rumlige. I installationerne blev der gjort meget ud af indgange, synslinjer og ”rum i rummet”. Lysvirkninger blev frembragt med projektor med farvet glas, loftslys og fyrfadslys.

Lærerne ville ifølge C.S. gerne have haft et tættere parløb med kunstner/ arkitekt, også i afviklingsfasen. Dette var svært på grund af en nødvendig opdeling i mindre hold. Samtidig blev formen ikke så stram som oprindelig tænkt, børnene kom med deres egne ideer, som naturligt blev integreret i opgaveløsningen. Rummelighed….rum og lighed. Alle ideer blev prøvet af, og de bedste udvalgt.

Børnenes reaktioner var til tider uforudsete:
”På biblioteket hørte vi musik gennem radiobølger, det lød som en kvinde der sang opera (lidt)”
”Ad ! nede ved remisen er der vistnok narkomaner”
Samt klare udmeldinger fra nogle stykker der ved besøget på papfabrikken ganske enkelt kastede op på grund af lugten, og slet ikke kunne lade sig henrykke af det rustikke lokale!
R.M.S. erfarede, at piger og drenge havde forskellig indfaldsvinkel til det at bygge rum. Drengene brugte de store redskaber til at stable ovenpå hinanden, så de kunne få tove og bomme i spil. Pigerne indrettede rum efter hjemligt forbillede, og brugte redskaberne som møbler.

Den mere formelle afslutning med fremvisning af de fire rum for forældre, søskende og politikere samlede på en god måde ugens oplevelser. Gymnastiksalen blev forvandlet til fire forskellige stemninger. Imens fungerede udstillingen fint, til at fange opmærksomheden mens der blev foretaget sceneskift.
Det var sjovt at opleve, at børnene efter de tre dages oplæg selv brugte de samme greb og værktøjer, som de havde fået demonstreret af kunstner og arkitekter til at lave deres egne installationer i gymnastiksalen.
Konklusionen på ugen var at ideen med at koble rum og musik holdt, og at rundturen gennem byen virkelig fangede børnenes interesse og nysgerrighed.

Siden er senest opdateret d. 10. januar 2010 kl. 14.44
WP Like Button Plugin by Free WordPress Templates