Undervisningsmateriale: Klatværket

2. november 2011 kl. 09.14


Undervisningsmateriale: Klatværket

DR Undervisning

Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse og se, hvordan kunstværker bliver til. Lad dem eksperimentere med form, farve og komposition i de interaktive øvelser. Start samtalen ud fra arbejdsspørgsmål og find masser af inspiration til det praktiske billedarbejde. Velkommen!

Klatværket er et værkstedsorienteret digitalt undervisningsmateriale henvendt til fagene billedkunst og dansk på folkeskolens mellemtrin 3.-5.klasse. Formålet er at lægge op til iagttagelse, diskussion og refleksion over billedkunsten og dens temaer. Klatværket giver mulighed for, at eleverne kan udforske forskellige typer af visuelle udtryk, materialer og teknikker. Derudover er målet, at eleverne gennem øvelser kan eksperimentere med billedkunstens virkemidler og kuratering.

Klatværket udnytter den digitale verdens muligheder og fungerer som inspiration til samtale, skrivning og praktisk billedarbejde.

Klatværket er blevet til i samarbejde mellem DR Undervisning og Statens Museum for Kunst med støtte fra Nordisk Kulturfond og Nordvisionsfonden. I undervisningsmaterialet arbejder vi ud fra et bredt visuelt kulturelt billedbegreb og kombinerer kunstværker fra danske og nordiske museers samlinger med klip og billeder fra DRs arkiver. Billedmaterialet spænder over kunst og visuel kultur fra 1600-tallet til i dag.

Klatværket er et hus, et værk, der består af forskellige rum: Tankegangen, Værkstedet, Galleriet og Lageret. Her er fyldt med kunstværker bl.a. malerier, skulpturer og videokunst, som danner grundlag for at tale om kunst, lave øvelser med kunst og selv lave udstillinger. I Klatværket holder en kunstner og hans klat til. De laver en masse hurlumhej, og eleverne bliver inviteret til at lege med.

Klatværket er således et univers, hvor eleverne kan prøve kræfter med billedkunstens verden og også et lærermateriale, hvor du som lærer kan få inspiration og materiale til din undervisning.

Klatværkets univers kommunikerer primært gennem billeder og symboler og indeholder meget lidt tekst.

Klatværket er fyldt med kunstværker, malerier, skulpturer, videokunst og tv-klip, som danner grundlag for at tale om kunst, lære om kunst og selv lave udstillinger i det virtuelle Galleri.

Lærervejledningen er udarbejdet af billedkunstlærer Elisabeth Wildt.

Se mere på hjemmesiden

www.dr.dk/skole/billedkunst/klatvaerket

Har du gode tips til bøger om kunst, arkitektur og design, som du mener andre kan have glæde af at læse, så er du velkommen til at skrive en anmeldelse eller omtale.
Det kunne eksempelvis også være et tip om nye bøger på markedet.
Kontakt os for at få bragt anmeldelsen eller tippet her på hjemmesiden.